Sundhedsbloggen

Sundhed, motion og styrketræning

Rav og strandskaller

Forleden dag havde jeg brug for at blive blæst lidt igennem. Det havde været en lang og stressende uge på jobbet og jeg havde brug for at få tankerne på noget andet. Det der plejer at virke for mig er at få hovedet blæst igennem. Jeg kommer normalt fra vestkysten i Jylland – men har boet i Køge de sidste mange år.

Fordelen for mig ved at komme tilbage til vestkysten er at blæsten blæser alle mine tanker ud og jeg kan slappe af og stresse ned og den vej rundt lade op til det stressende liv jeg har i hverdagen. Her omkring Køge er der ikke så meget blæst, da det er østvendte kyster og Danmark mest har vestenvind. Men jeg kan godt lide at gå en god tur omkring Stevns Klint. Der har jeg flere gange fundet både Rav og strandskaller – der er noget enkelt og afstressende i dette også. Man holder fokus ned i jorden og tømmer hovedet for de stressende tanker.

Jeg kan mærke at stressen begynder at spise mere og mere, det er nemt at mærke og det giver sig også til udtryk rent fysisk. Jeg er begyndt at tage på igen og det plejer at være et klokkeklart signal om at jeg er ved at blive stresset – når jeg ikke orker at lave mad overspiser jeg nemt – og jeg orker ikke at lave mad når jeg er stresset.  Jeg skal til at tage mig sammen og finde nogle gode opskrifter på billig slankemad og komme i gang med det igen. Kort sagt, når den gode gamle OBH badevægt brokker sig er jeg stresset – det er en stressvægt.