Søvn og smerter

Næsten alt dansk indhold om søvn og smerter siger det samme: sammenhængen går begge veje, den er kompleks, og det er svært at sige hvad der kommer først. Det er korrekt, men det er også en undvigelse. For forskningen har faktisk et bud på, hvilken af de to pile der er stærkest. Og svaret vender op og ned på, hvad de fleste gør ved deres smerter.

Asymmetrien de færreste nævner

I 2013 gennemgik Patrick Finan, Burel Goodin og Michael Smith den prospektive og eksperimentelle litteratur på området i Journal of Pain. Deres konklusion var ikke, at forholdet var gensidigt. Den var, at forholdet var skævt.

Søvnbesvær forudsagde smerte mere pålideligt, end smerte forudsagde søvnbesvær. Omkring to tredjedele af de relevante studier pegede i den retning. Søvnproblemer varslede både nye tilfælde af kroniske smerter og forværringer af eksisterende.

Et af de mest illustrative eksempler kom fra Robert Edwards og kolleger, der i 2008 fulgte 971 raske voksne gennem en uge i tidsskriftet Pain. Hvor længe deltagerne havde sovet natten før, forudsagde deres smertesymptomer den følgende dag. Den modsatte sammenhæng fandtes også, men den var omtrent halvt så stærk.

Halvt så stærk. Læg mærke til det tal, for det er der hele pointen ligger.

Hvad der sker i hjernen på for lidt søvn

Adam Krause og hans kolleger ved University of California, Berkeley, skannede i 2019 hjerner efter en nat uden søvn og offentliggjorde resultaterne i Journal of Neuroscience. To ting skete samtidig.

Aktiviteten i den primære somatosensoriske hjernebark, der registrerer signalet, blev forstærket. Samtidig blev aktiviteten dæmpet i striatum og insula, som er involveret i at vurdere, hvor alvorligt signalet er. Deltagernes smertetærskel faldt målbart.

Kroppen skruer altså op for indgangssignalet og ned for den instans, der plejer at sætte det i perspektiv. Tænk på en brandalarm, hvor mikrofonen bliver mere følsom, mens den enhed, der kan afgøre om det er røg eller ristet brød, bliver sløvet. Alarmen går i gang oftere, og den bliver taget mere alvorligt.

Hvis du har haft ondt i ryggen i måneder og ikke kan forstå, hvorfor smerten svinger så meget fra dag til dag uden at du gør noget anderledes, så ligger en del af forklaringen måske i går nat. Det er også derfor, at behandling af smerter i stigende grad tager søvnen med som et selvstændigt spor og ikke bare noterer den som en bivirkning i journalen.

Danske tal, der gør problemet konkret

Den Nationale Sundhedsprofil 2025 byggede på svar fra over 135.000 danskere over 16 år. 16,3 procent angav at have været meget generet af søvnproblemer inden for de seneste 14 dage. I 2010 var tallet 10,2 procent. Godt halvdelen af befolkningen havde haft søvnproblemer i en eller anden grad i den samme periode.

Sæt det op mod smertetallene. Mere end en million danskere lever med kroniske smerter, og over halvdelen af dem har samtidig søvnløshed. Det er baggrunden for, at Henrik Bjarke Vægter og forskergruppen på Smertecenter Syd ved Odense Universitetshospital nu undersøger, om behandling af søvnløsheden i sig selv kan lindre smerterne.

Hos Maxer.dk er søvnen en del af den samtale, der kommer før øvelserne, netop fordi rækkefølgen betyder noget.

Hvad det ændrer i rækkefølgen

Forestil dig to personer med de samme lændesmerter. Den ene får otte behandlinger og sover fem en halv time i gennemsnit. Den anden får fire behandlinger og får løftet sin søvn til syv timer. Hvem har den bedste prognose om et halvt år?

Vi kan ikke svare præcist, og enhver der påstår andet, går længere end evidensen tillader. Men vi har antydninger. Jessica Salwen, Michael Smith og Patrick Finan fandt i tidsskriftet Sleep i 2017, at søvnlængde midt i et behandlingsforløb forudsagde klinisk betydningsfuld smertereduktion ved knæartrose seks måneder senere.

Hvor beviserne holder op

Ærlighed kræver, at modstykket kommer med. Et studie fra 2019 med fibromyalgipatienter, der også havde diagnosticeret insomni, sammenlignede en indsats rettet mod smerterne med en rettet mod søvnen. Begge grupper forbedrede deres søvn. Ingen af dem forbedrede smerterne nævneværdigt. Søvngruppen var dog bedre til at fastholde forbedringen.

Det trækker i den anden retning. At søvn forudsiger smerte betyder ikke automatisk, at bedre søvn fjerner smerte, og især ikke ved en tilstand som fibromyalgi. Forudsigelse og årsag er ikke det samme. Den, der lover dig smertefrihed gennem søvnhygiejne, sælger noget, forskningen ikke kan dække.

Så hvad står tilbage, når man har trukket overdrivelserne fra?

Sådan bruger du søvnen som håndtag

Det står tilbage, at søvn er et af de få håndtag, hvor du kan ændre din smerteoplevelse i morgen ved at ændre noget i aften. Meget lidt andet i smertebehandling har den svartid.

Den sidste linje står der med vilje. Madrasindustrien har haft stor gavn af sammenhængen mellem søvn og smerter, uden at dokumentationen for netop det led er specielt stærk.

Når træning og søvn spiller sammen

Der er en detalje her, som er nem at overse. Fysisk aktivitet forbedrer søvn, og søvn forbedrer smertetærsklen. Men smerter reducerer fysisk aktivitet, og lav aktivitet forværrer søvnen. Det er en løkke, der kan køre begge veje.

Det betyder, at hvor du bryder ind i løkken, er en strategisk beslutning frem for en tilfældig. For nogle er det lettest at rykke ved søvnen først, fordi det ikke kræver, at man gør noget der gør ondt. For andre giver et par ugentlige træningspas den træthed, kroppen mangler for at falde til ro om aftenen.

Der findes ikke et facit på, hvilken vej der er rigtig for dig. Men der findes et spørgsmål, som er bedre end det, de fleste stiller. I stedet for at spørge hvad du skal gøre ved smerten, kan du spørge, hvad du gjorde ved din søvn de sidste fjorten dage. Svaret er ofte mere oplysende, end det burde være.