Nu er jeg efterhånden ved at være ovenpå igen, men det har været et par drøje uger med mange smerter, efter at jeg faldt ned fra stigen, da jeg var ved at rense tagrenderne på huset for visne blade. På en måde landede jeg heldigt, nemlig i forholdsvis blød jord, men jeg landede desværre ikke på benene, men nærmest på hovedet og ryggen. Efterfølgende havde jeg så voldsomme nakkesmerter, at jeg dagen efter måtte søge læge.
Det første chok efter faldet
Da jeg lå der i den bløde jord med hovedet snurrende, gik det først op for mig, hvor uheldigt jeg egentlig var landet. Smerterne kom nærmest med det samme, men de tog rigtig fart i løbet af natten, og næste morgen kunne jeg dårligt vende hovedet uden at få jag af smerte ned gennem nakke og skuldre. Jeg var nervøs for, at noget var brækket i nakken, men det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet.
Lægens vurdering og behandling
Lægen beroligede mig med, at der efter alt at dømme var tale om en forstrækning af musklerne i nakken, og at smerterne nok ville fortage sig i løbet af et par uger. Det var en lettelse at høre, selvom smerterne stadig føltes ganske voldsomme i de første dage. I mellemtiden ville han ordinere en smertebehandling ved at skrive noget medicin op til mig, så jeg kunne komme igennem den værste periode uden at være helt lammet af smerter.
Jeg fik også nogle gode råd om, hvordan jeg skulle ligge og sidde i de første døgn, og at det var vigtigt ikke at forcere noget, selv om man hurtigt bliver utålmodig, når man er vant til at være aktiv i hverdagen. Nogle gange er det netop den tålmodighed, der er sværest at holde fast i, når kroppen gør ondt hele tiden.
Sygemelding og tilbagevenden til arbejdet
Jeg var sygemeldt i de første to dage, fordi smerterne i nakken var så voldsomme, at jeg alligevel ikke ville være noget værd på jobbet. Det gav ingen mening at presse mig selv derud, når jeg dårligt kunne koncentrere mig om andet end smerten. Derefter tog jeg på arbejde, men gjorde min chef opmærksom på, at jeg nok var nødt til at skåne mig selv lidt i den kommende tid. Det var faktisk en stor lettelse, at min chef tog godt imod det, og at jeg ikke skulle presse mig selv unødigt bare for at leve op til en forventning om, at alt skulle være som normalt fra dag ét.
Genoptræning med hjælp fra fysioterapeuten
Jeg skulle også sikre mig den rigtige efterbehandling og ikke mindst genoptræning – det klarer min geniale fysioterapeut heldigvis! Han har guidet mig igennem nogle simple øvelser, som gradvist har givet mere bevægelighed tilbage i nakken, og han har hele tiden tilpasset behandlingen efter, hvordan smerterne har udviklet sig fra uge til uge. Det har givet mig en tryghed at vide, at der var en klar plan for, hvordan jeg skulle komme tilbage til normal form igen, i stedet for bare at gå og vente på, at det gik væk af sig selv.
En uventet snak om tagrender
Det tog han heldigvis pænt, da jeg fortalte ham historien om, hvordan hele ulykken var sket, men han fortalte mig også, at man faktisk kan få noget, der hedder tagrenderensere. De består af lange, fleksible runde børster, nærmest som en flaskerenser. Dem kan man placere i tagrenderne, og børsterne vil så forhindre de visne blade fra træerne i at lægge sig i tagrenden, så man stort set aldrig skal rense tagrenderne selv.
Det er nu noget, jeg seriøst overvejer at investere i, når jeg engang er kommet helt på benene igen. Tanken om at skulle klatre op på en stige igen for at rense tagrender fylder mig med en helt ny form for respekt, og hvis der findes en løsning, der kan spare mig for den risiko fremover, så virker det som en investering, der giver god mening. Erfaringen har i hvert fald lært mig, at man skal tænke sig godt om, før man begiver sig ud i den slags opgaver på egen hånd – og at det aldrig er en dårlig idé at overveje alternativer, der kan minimere risikoen for endnu et uheld.
