Der er mange mennesker, der kæmper med et lavt selvværd. Grundene til det kan være mange og forskelligartede, og det er ikke altid muligt at forstå dem fuldt ud – hverken for den, der oplever det, eller for omgivelserne. Men jeg har gennem tiden lært, at et lavt selvværd meget ofte kan medføre stress. Og det er bestemt ikke godt for hverken krop eller sind.
De fleste af os tænker ikke over denne sammenhæng, før det er for sent. Mange kommer først til en stresscoach, når stressen allerede har sat sig fast i kroppen og hverdagen. Det betyder i praksis, at forløbet hos coachen kan blive længere end nødvendigt, fordi man først skal bearbejde selve stressen, inden man kan gå videre og finde de bagvedliggende årsager til den.
Hvad er stress egentlig?
Det er en vinkel, jeg ikke havde tænkt så meget over tidligere. Men fordi jeg netop nu er i gang med en stresscoach uddannelse, diskuterer vi løbende, hvad de egentlige grunde til stress er. Lavt selvværd kan uden tvivl være en af dem. Omvendt kan stress også være med til at skabe eller forstærke et lavt selvværd. Det er en lidt besynderlig og næsten cirkulær sammenhæng, når man tænker over det.
Denne dobbelthed hænger sandsynligvis sammen med, hvordan vi som mennesker fungerer – både mentalt og fysisk. Krop og psyke er ikke to separate systemer, men spiller konstant sammen. Når selvværdet er lavt, bliver vi mere sårbare over for pres og krav, og når stressen først har taget over, bliver det sværere at mærke egen værdi og styrke.
Skjulte tegn på manglende selvværd
Det optager mig meget at tænke over den slags mekanismer. Nogle mennesker er nemlig ganske gode til at skjule deres manglende selvværd eller selvtillid bag en facade. De kan for eksempel finde på konstant at belære alle omkring sig om stort og småt, fordi det giver dem en følelse af at være mentalt stærke og i kontrol. Det er, i virkeligheden, deres måde at dække over en underliggende usikkerhed eller frygt for ikke at slå til.
Denne form for adfærd kan være svær at få øje på, både for personen selv og for de mennesker, der er tættest på. Ofte er det først, når man kigger på mønstret over længere tid, at det bliver tydeligt, at belæringen eller kontrollen egentlig handler om noget helt andet end det, der bliver sagt højt.
Selvtillid spiller ind
Der findes også mennesker, som lader den manglende selvtillid komme til udtryk på en helt anden måde – nemlig ved simpelthen ikke at ville tage beslutninger. Det kan handle om noget så lille som, hvorvidt servietterne til jul skal være røde eller grønne, eller det kan handle om langt større og mere skelsættende beslutninger i deres liv. De vil bare gerne have, at andre bestemmer for dem, så ansvaret ligger et andet sted.
Det kan skyldes en form for skyhed over for konflikter. Men konflikter er en naturlig del af vores liv, og hvis de ikke var det, ville tilværelsen være ganske underlig og kunstig. Det er noget, vi skal lære at leve med – og lære at håndtere på en sund måde.
Konflikter skal håndteres, ikke undgås
Nogle gange er det faktisk sundere at tage konflikten i stedet for at undgå den. Ellers risikerer vi at gå rundt med dårlige og uafklarede tanker, som over tid kan udvikle sig til negative overbevisninger om vores egen uduelighed eller værdiløshed. Og netop den slags tankemønstre kan i sig selv give stress, fordi de tapper energi og skaber en indre uro, som aldrig rigtig får lov at slippe.
Derfor er det vigtigt at lære at genkende disse mønstre hos sig selv, allerede før stressen for alvor melder sin ankomst. Jo tidligere man bliver bevidst om samspillet mellem selvværd, selvtillid og stress, desto lettere er det at gribe ind og ændre kurs – i stedet for først at reagere, når kroppen allerede har sagt fra.
Det er netop denne form for indsigt, jeg finder så givende ved at uddanne mig inden for stresscoaching. Det handler ikke kun om at hjælpe andre med at komme ud af en stresstilstand, men også om at forstå de dybere lag, der ofte ligger bag – lag, der handler om selvværd, selvtillid og vores forhold til konflikter i det hele taget.
