Klokken er 6:30 om morgenen, og vækkeuret ringer – alt for højt, som det plejer. Jeg ligger lige der i min skønhedssøvn, og lyden er decideret irriterende. Jeg slår det fra og vender mig om på den anden side i et desperat forsøg på at stjæle to minutter mere. Men det hjælper ikke. Nu er jeg vågen, hvad jeg end prøver på.
Så kommer det til mig med det samme: jeg skal flyve i dag. Jeg skal væk i en hel uge, og kufferten står stadig tom i skabet. Der er faktisk en pæn bunke opgaver, der skal klares, inden taxien ruller op ad. Jeg skal have sendt en rapport af sted til min chef, inden jeg forsvinder fra kontoret i syv dage. Komfuret skal gøres rent, så jeg ikke kommer hjem til en fedtet plade. Skraldeposerne skal ned – en til genbrug og en til organisk affald, for ingen ønsker at åbne døren til en lejlighed, der lugter af en uges gammelt affald. Og selvfølgelig skal jeg have et bad, før jeg kan kalde mig selv præsentabel.
Jeg farer ud af sengen og direkte ind i badet. Mens håret tørrer, får jeg sendt rapporten af sted. Det tager lidt længere tid end forventet, fordi der lige er et par sidste rettelser, som skal arbejdes ind, før den kan sendes videre. Jeg dobbelttjekker grundigt, at alle ændringerne er kommet med – der er ikke plads til fejl, når man sidder i et fly om få timer og ikke kan rette op på noget. Rapporten kommer endelig af sted, og jeg kan gå videre til næste punkt på listen.
Komfuret bliver gjort rent i et hurtigt, men grundigt tempo, og jeg når også lige at få ryddet køleskabet, så jeg slipper for at komme hjem til et rådnet salathoved og mælk, der er skiftet farve. Det er de små ting, man er glad for at have gjort, når man vender hjem træt efter en lang rejse.
Til sidst pakker jeg kufferten. Tøj til både varmt og køligt vejr, toilettasken, opladere og et par bøger, jeg nok alligevel ikke får læst. Så er jeg vist klar til at tage af sted.
Så er jeg afsted
Jeg ringer efter en taxa og kører mod lufthavnen, mens byen stille og roligt vågner udenfor bilvinduet. Vejen dertil går hurtigere end forventet, og jeg når frem til gaten med god tid i baghånden – noget der sjældent sker, når man selv har stået for planlægningen. Det er bare med at komme om bord, inden trængslen tager til.
Flyet er, som det ofte er tilfældet, propfyldt til sidste plads. Det er ikke just en fornøjelse. Jeg har fået sæde ved mellemgangen, hvilket betyder, at jeg i løbet af hele flyveturen bliver ramt af rygsække, jakkehjørner og albuer, der lige skal forbi på vej til toilettet eller op i bagagerummet. Man lærer at tage det med et skuldertræk.
Flyet lander på destinationen omkring en halv time før planlagt, hvilket er en kærkommen overraskelse. Rart. Virkeligt rart. Særligt fordi morgenens kaffe for længst er kommet igennem systemet, og behovet for et toilet er blevet akut undervejs.
Efter en lang kø ved paskontrollen er jeg ved at få ondt i kæberne af at bide tænderne sammen og krydse benene skiftevis. Jeg farer målrettet hen til det nærmeste toilet, så snart jeg er igennem.
Grohe er overalt
Befrielse er det eneste ord, der giver mening i det øjeblik. Bagefter går jeg hen for at vaske hænder og bemærker med det samme, hvor smart designet er i denne del af ankomsthallen. Jeg tjekker lige i spejlet, om jeg ser alt for smadret ud efter den lange rejse – det går faktisk meget godt, al ting taget i betragtning.
Ved vandhanen står navnet Grohe tydeligt. Aha, tænker jeg – de bruger altså også Grohe armaturer her i denne del af verden. Det overrasker mig egentlig ikke. Grohe har gode forbindelser til rigtig mange lufthavnsbygninger i Europa, og jeg har lagt mærke til, at man ofte støder på deres logo, når man rejser rundt. Det er nok ikke helt tilfældigt. Armaturerne er af høj kvalitet, funktionelle i det daglige brug og pæne i deres enkle design. Samtidig er de nemme at holde rene, hvilket er en overset, men vigtig detalje.
Og netop hygiejnen er utrolig vigtig i den her sammenhæng. Der strømmer tusindvis af mennesker gennem lufthavnenes toiletter hver eneste dag, fra tidlig morgen til sen aften. Der bliver vasket utallige hænder, børstet tænder og skiftet babyer i løbet af en almindelig dag. Når bygherrerne bag den slags projekter vælger Grohe armaturer, siger det noget om, hvilken standard de går efter.
Kvaliteten holder i årevis, og det er nemt at håndtere i det daglige – især når lyssensorerne, som styrer vandtilførslen, faktisk virker, som de skal. Det er en lille detalje, man først bemærker, når den fungerer perfekt, eller når den ikke gør. Jeg er sikker på, at rengøringspersonalet også sætter pris på, at de ikke skal bruge unødig tid på at rense snørklede eller besværlige armaturer efter en lang arbejdsdag.
Der er noget beroligende ved den slags detaljer, når man rejser. Man tænker sjældent over armaturerne på et offentligt toilet, før man møder nogle, der fungerer virkelig godt – eller nogle, der slet ikke gør. Et rent, funktionelt og gennemtænkt design kan faktisk gøre en lille forskel i en ellers hektisk rejsedag, hvor alt andet føles som en kamp mod klokken. Måske er det netop den slags små øjeblikke af ro og enkelthed, der gør, at man kommer hjem fra en rejse med lidt mere overskud i kroppen. Og på sin egen lidt underlige måde er det nok det, der ligger til grund for, at noget så simpelt som et vandarmatur kan være sundt for sjælen.
