Vi har travlt her på kontoret. Vi har mange sager om offererstatning, som kører i retten. Der er især mange sager om voldsskader. Så jeg løber hurtigt. Jeg arbejder som sekretær for 3 advokater i Fredericia. Altså ikke tre forskellige firmaer. Men tre advokater, som er ansat i firmaet, jeg arbejder hos.

Grumme sager

Jeg må ikke tale konkret om sagerne, men de handler om overfald og voldtægt. Det er ikke sjove sager at arbejde med. Der er et offer, som har krav på erstatning, men selv om erstatningen kommer, så kan det tage tid, og retssagen, som følger, er aldrig sjov. Ikke nok, med at ofrene har lidt fysisk vold. De psykiske følger, overfaldet giver dem, kan vi ikke hjælpe dem med. Det er ikke vores job. Vi kan naturligvis hjælpe dem med at finde professionel hjælp til at komme over de psykiske problemer, hvis de beder os om det.
Vores job er at hjælpe dem i sagen mod gerningsmændene og med at få erstatningen betalt til dem.

Det er sin sag at se et fortvivlet ægtepar, som skal i retten for at vidne om deres datters sygdom efter et overfald. De har det rigtigt dårligt. De bebrejder sig selv, over at de lod hende gå alene ud den dag, overfaldet skete. Føler, at de har fejlet som forældre. Men det har de jo ikke. De kunne jo ikke vide, at voldsmanden var til stede, og at det skulle gå ud over deres datter.

En af advokaterne, jeg arbejder for, har haft mange af de her meget grove voldssager. Hun er eksperten her i huset. Men hun er også blevet lidt kynisk af sit job, tror jeg. Hun er altid meget kort for hovedet, når hun har møder med et offer eller en af dets pårørende.
Det må være en forsvarsmekanisme, hun bruger, tænker jeg. Ellers ville hun da ikke kunne klare jobbet. Jo, altså det kan hun jo sikkert, fordi hun har den store erfaring. Men når ens professionelle liv handler om at få retfærdighed for voldsofre ligegyldigt, om det er kvinder eller mænd, som er ofrene, så kan man da ikke undgå at tænke på de lidelser, som man uvægerligt hører om og ser følgerne af.

Også færdselsskader

Jeg beundrer hende, for at hun kan klare det. Det må jeg virkeligt indrømme. Jeg kan godt forstå, hvis hun en gang imellem kommer til at tale lidt surt til mig. Men så siger jeg det til hende. På en venlig måde.
Hvis det sker, at hun er kort for hovedet og kommanderer med mig, så forsøger jeg at overhøre tonen og fortæller hende en vittighed, så jeg kan fremtvinge et smil. Hun ved, det er en kode, jeg bruger, så hun er klar over, at hun er gået, får langt over for mig. Jeg passer nemlig mit job. Jeg er god til det og har ikke hørt beklagelser fra nogen. Så der er ingen grund til, at hun kommanderer eller hvæser ad mig. Vi har talt om det et par gange, men nu efter at jeg har fundet på det her med at fortælle hende en vittighed, går det bedre.

Vi ser i øvrigt også mange sager om erstatning efter færdselsskader – se her: https://bjsj.dk/erstatningsadvokater/faerdselsskader/

Andet godt: