Hvad gør man som forældre til voksne børn? Altså hvordan forbereder man sine børn på, at de skal være parat til at være dem, der står næst i køen, når man er gået bort? Døden er jo ikke et særligt muntert emne at tale med sine børn om. Men det er sommetider klogt at gøre det. Det er en måde at forberede børnene på, at de traditioner, vi har som familie, bliver brudt op. Når den sidste af forældrene går bort, sker der jo ofte det, at børnene ligesom mister hinanden, fordi de hver især har deres liv, og der er ikke længere en forælder til at forlange, at nogle af traditionerne bliver fastholdt.
Er bekymret
Som du nok forstår, er det noget, der bekymrer mig – lidt. I sidste ende bliver det mine børns sag. De har valgt deres vej fremover – og det skal de da blive ved med. Men tanken om, hvad der vil ske, når jeg ikke længere er frisk og i vigør eller er gået helt bort, ligger i mit baghoved hver eneste dag. Og jeg er nok ikke den eneste, der har det på den måde. Så her er, hvad jeg har besluttet at gøre, så jeg kan få lidt ro i mit sind: Jeg har besluttet, at jeg vil forberede mine børn på, at jeg en dag – måske tidligere end forudset – går bort. Eller i det mindste ikke kan tage vare på mig selv længere.
55 millioner demente
Jeg læste jo den her artikel fra WHO (World Health Organisation) om, at der i dag er mindst 55 millioner mennesker, der lever med demens. I 2030 vil det tal være steget til 78 millioner. Og i 2050 til 139 millioner. Stigningen, som er voldsom, skal selvfølgelig ses, i lyset af at vi generelt lever meget længere – heldigvis. Men det er slet ikke usandsynligt, at jeg vil være en af de 78 millioner om bare få år. Så hvorfor skal vi – mine børn og jeg – ikke tage det med en positiv tanke? Jeg vil fortælle mine børn, at sandsynligheden for, at jeg på et tidspunkt ikke er helt på det rene med hele virkeligheden omkring mig, er stor. Og jeg vil forklare dem, at det skal de ikke være bange for. De skal have at vide, at de kan hjælpe mig, når det tidspunkt kommer. De kan fx sætte sig ind i, hvad demens er – og hvilke hjælpemidler der findes.
Demenspakker
Jeg har jo set, at man kan købe demenspakker til private personer. De pakker hjælper den demente til at komme igennem hverdagen. Der fås endda flere forskellige pakker – også ganske store pakker. Og selvfølgelig skal de være klar over, at der findes forskellige former for demens. En af de mest kendte er Alzheimers. Jeg håber naturligvis ikke, at jeg bliver dement. Jeg håber heller ikke, at jeg bliver syg af kræft og skal igennem et forløb med stråling og kemoterapi. Faktisk håber jeg, at jeg går bort herfra på en værdig og hurtig vis. Sådan, måske lidt pludseligt og uventet for mine børn. Måske er jeg lidt overbeskyttende overfor mine børn? Jeg synes bare, at de skal vide, at der kommer nye udfordringer i deres liv.
