Motion og idræt fylder meget i danskernes hverdag, og næsten alle, der bevæger sig regelmæssigt, har på et tidspunkt oplevet, hvad en sportsskade – eller idrætsskade, som den også kaldes – gør ved både kroppen og motivationen. Men hvor mange sportsskader – se her sker der egentlig hvert år herhjemme? Det er faktisk sværere at svare på, end man skulle tro, fordi der findes forholdsvis lidt samlet data om emnet. En undersøgelse fra 2016 viser dog, at lidt over 21% af den voksne idrætsudøvende befolkning (personer over 16 år) får mindst én sportsskade om året. Samme år var det godt 60% af befolkningen, der dyrkede en eller anden form for sport – lige fra løbeture i skoven til holdsport og styrketræning i fitnesscentret.
Flest mænd får skader
Undersøgelsen viser desuden, at flere mænd end kvinder blandt de voksne fik en sportsskade. De fleste skader skete inden for løb, fodbold og styrketræning – tre af de mest populære motionsformer i Danmark. Uden at gå i detaljer med, hvor mange mænd og kvinder der reelt dyrker de enkelte sportsgrene, kan man med rimelighed antage, at fordelingen ser nogenlunde ens ud i dag. Hvis man tager udgangspunkt i, at cirka 60% af den voksne befolkning er fysisk aktive, og at hver femte af dem rammes af en skade, giver det et sted i nærheden af 720.000 sportsskader om året. Det er et betydeligt antal, og tallet er formentlig ikke blevet mindre i takt med, at flere danskere har taget løb til sig som motionsform – blandt andet fordi adgangen til fitnesscentre i perioder har været begrænset.
Omregnet svarer det til lidt under 14.000 sportsskader om ugen, eller groft sagt omkring 2.000 om dagen. Nogle af disse skader er alvorlige og kræver længere tids behandling og genoptræning. Andre er mindre alvorlige og heler hurtigt igen. Men tallene dækker kun de skader, der rent faktisk bliver registreret et sted i systemet. Hvad med de mange små skader, som aldrig når frem til en journal? Det kan for eksempel være en let forstuvning af håndleddet efter et fald på fodboldbanen – en skade, man først for alvor mærker, når kampen er slut og adrenalinen har lagt sig. Der er god grund til at tro, at der sker langt flere små, “uskyldige” skader, end de eksisterende undersøgelser kan fange.
Ikke uskyldige skader
Egentlig giver det ikke mening at tale om en “uskyldig skade” – selv en mindre forstrækning kan udvikle sig, hvis den ikke behandles rigtigt eller får tid til at hele. Det centrale spørgsmål er derfor, om den brede befolkning faktisk ved, hvordan man forebygger sportsskader i praksis. De fleste af os er bevidste om, at sundhed og forebyggelse er vigtigt, men det er ikke altid tydeligt, hvad forebyggelse konkret indebærer, når det gælder motion. Vi ved, at rygestop nedsætter risikoen for lungekræft markant – budskabet er enkelt og let at handle på. Men ved vi lige så tydeligt, at kroppen udsættes for fysisk stress, hver gang vi træner, og at den derfor har brug for tilstrækkelig restitution for at komme sig? Springer vi den del over, opbygges der ubalance i kroppen, som gør den mere sårbar – og dermed stiger risikoen for skader markant.
Opvarmning og restitution som forebyggelse
Mange af de skader, der opstår i forbindelse med løb, fodbold og styrketræning, kan i et vist omfang forebygges ved at give kroppen ordentlig tid til at varme op, før man går i gang, og tilsvarende tid til at restituere bagefter. Gradvis opbygning af træningsmængde, gode teknikker og lyttende opmærksomhed på kroppens signaler er alle elementer, som erfaringsmæssigt spiller en rolle for skadesforebyggelse. Alligevel er det ikke nødvendigvis viden, som er let tilgængelig eller udbredt hos den almindelige motionist, der bare gerne vil ud og løbe en tur eller spille en kamp fodbold med vennerne.
Behov for bedre oplysning
Der er et klart behov for mere og bedre oplysning om, hvordan man som almindelig motionist kan forebygge sportsskader – både de store og de mange små, som aldrig bliver registreret. Måske kunne Dansk Idrætsforbund, Dansk Boldspil Union og andre landsdækkende idrætsorganisationer med fordel gå sammen om flere fælles kampagner, der målrettet sætter fokus på forebyggelse og på, hvordan man kommer sikkert tilbage til sin sport, hvis skaden alligevel skulle ske. Indtil da må den enkelte motionist selv sørge for at sætte sig ind i, hvordan opvarmning, restitution og fornuftig træningsplanlægning kan mindske risikoen – og dermed gøre glæden ved sport og motion mere holdbar på den lange bane.
*: Artiklens tal er baseret på undersøgelser lavet af Idrættens Analyseinstitut.
