Er der egentlig noget at sige til, at jeg er glad for tiden lige nu? Også selv om vi fra den ene dag til den anden er blevet sendt hjem for at arbejde derfra? Det lyder måske mærkeligt, at jeg kan være glad midt i en krise, men jeg er studerende og har et supplerende job i et callcenter, og for mig har omstændighederne faktisk vist sig at være en fordel. Fordi undervisningen på universitetet er blevet suspenderet, og vi kun skal følge forelæsningerne via internettet, har jeg pludselig fået langt mere tid i hverdagen. Og det er en tid, jeg kan bruge fornuftigt, for der er masser af arbejde at lave for et callcenter netop nu.
Telefonpasning og kundeservice
Jeg laver telefonpasning hos https://www.topcall.dk/telefonpasning/ for en lang række webshops, og de har virkelig travlt i denne periode. Mange af dem udnytter muligheden for at outsource deres kundeservice, så de selv kan koncentrere sig om driften, mens vi andre tager os af kunderne. De fleste af os bestiller jo efterhånden næsten alt via internettet – lige fra tøj og elektronik til dagligvarer – og det betyder, at der konstant kommer nye henvendelser ind, som skal besvares hurtigt og professionelt.
Det giver kort sagt meget mere arbejde til mig, og ja, jeg har virkelig travlt for tiden. Faktisk arbejder jeg så meget, at jeg nogle dage slet ikke lægger mærke til, at jeg sidder derhjemme i stedet for på kontoret. Jeg har fået sat hele systemet op derhjemme, så jeg ikke støder på problemer med hverken headset, pc eller rapporteringen direkte til firmaet, jeg arbejder for. Det kræver en vis disciplin at holde styr på teknikken selv, men når først det hele kører, glider arbejdsdagen faktisk ganske nemt.
En kærkommen ekstra indtægt
Det er fantastisk at kunne tjene ekstra penge midt i en krise, hvor mange andre desværre oplever det stik modsatte. Jeg kan virkelig bruge pengene, og samtidig giver det mig mulighed for at spare op til den jordomrejse, jeg har drømt om i flere år. Planen er at tage af sted, så snart vi igen nærmer os mere normale forhold, og hver gang jeg lægger lidt til side, føles drømmen en smule tættere på at blive virkelighed. Det gør det hele værd at stå tidligt op og tage de ekstra vagter, selv når pensum også kalder.
Lige nu hænger jeg i
Indtil da fortsætter jeg bare med at følge undervisningen via internettet, arbejde med min telefonpasning, læse og i det hele taget være tilfreds med den tilværelse, jeg har lige nu. Dagene er blevet en blanding af forelæsninger, kundesamtaler og pensum, og selv om det kan være en udfordring at holde motivationen oppe hele tiden, synes jeg faktisk, at det fungerer overraskende godt, når man først har fundet en rytme.
Ja, jeg savner selvfølgelig at gå i byen sammen med veninderne. Men det kan vi jo også sagtens gøre om et halvt års tid, når krisen forhåbentlig er ved at lægge sig. Om et halvt år vil der måske være en vaccine, som gør, at vi kan vende tilbage til mere almindelige tilstande – og jeg vil igen kunne komme tilbage til universitetet og deltage i alle de laboratorier og workshops, vi skal igennem. Jeg læser nemlig biologi, og jeg er især meget interesseret i mikrobiologi, så jeg glæder mig til, at vi igen kan arbejde praktisk i laboratoriet i stedet for kun at følge teorien hjemmefra.
Indtil da prøver jeg bare at se det positive i situationen: Jeg lærer at strukturere min egen tid, jeg bliver bedre til at håndtere kunder under pres, og jeg får opbygget en lille opsparing, som jeg ellers nok ikke ville have haft overskud til. Alt i alt er det sundt arbejde – både for pengepungen og for humøret – og jeg er taknemmelig for, at jeg i en svær tid har noget meningsfuldt at bruge min ekstra tid på.
