Hvorfor i al verden er han så glemsom? Min mand, altså. Det er hamrende irriterende, når jeg beder ham om at gøre eller huske noget, så glemmer han det. Især lige nu. Normalt kan jeg godt håndtere hans glemsomhed. Men efter flere timers kørsel fra København til Lemvig, hvor vi skal have repareret nogle ting i sommerhuset, er det altså meget irriterende, at han har glemt at tage sin skruemaskine med. Det handler om, at vi skal have lavet noget ved et hegn, og der skal skrues, mange skruer i det, for at det ikke vælter i vinden. Vestenvinden kan jo være voldsom herovre. Især i efterårs- og vintermånederne. Og det er sidste chance, vi har for at få repareret det hegn. Vi er allerede langt inde i august, og sommerferien er lige ved at være slut.
Børnene elsker det
Børnene er glade for at være her igen. De elsker stedet. Ligesom vi gør. Men stemningen i familien er ikke særlig god lige nu. Jeg blev rasende på ham, da han opdagede, at skruemaskinen ligger hjemme på bordet ude i bryggerset. Ok, han havde husket at finde den frem. Men at få den lagt ud i bilens bagagerum – det kunne han ikke huske. På grund af mit raseri har mine børn trukket sig tilbage til deres værelse. De ved, at når jeg er rigtig sur, så er det bedst at holde sig langt væk. Normalt kan jeg ikke være sur og gal i ret lang tid ad gangen. Heller ikke denne gang. Men jeg spiller sur. Min mand forsøger at sige til mig, at han er ked af det, men vi finder på en løsning. Hegnet skal nok blive stærkt nok til at modstå vinden.
Surmuler lidt endnu
Jeg svarer ham ikke. Jeg surmuler. Lægger madvarerne, vi købte i det lokale supermarked i køleskabet med bevægelser, der fortæller, at han ikke skal vove på at komme i nærheden af mig. Han går ud i skuret for at se, om der i det mindste er en god skruetrækker, som eventuelt kan gøre en del af arbejdet. Jeg kan høre, at han rumsterer derude. Han rydder op. Fint. Efter noget tid, hvor jeg har spillet mopset, går jeg ud til ham og spørger, om han har fundet en skruetrækker. Jeg siger til ham, at jeg nok skal hjælpe ham med at holde skruer og bolte og den slags. Hvis vi altså har nogen, vi kan bruge. Han fortæller mig, at han har fundet en lille skruetrækker. Den vil kunne bruges, men det vil blive et besværligt job at få udført.
Redder den med skruetvinger
Jeg forsøger at sige til ham, at jeg har tilgivet ham hans glemsomhed ved at sige, at vi bare laver det så godt, vi kan. Vi har jo en hel uge, og det er ikke nødvendigt, at vi laver det hele på én dag. Jeg finder et par skruetvinger – de er godt nok ikke så store – men de kan bruges til at holde nogle af hegnets forskellige led sammen. Måske kan vi sætte arbejdet i system, så det ikke bliver så tidskrævende alligevel.
