En nation af løbere
Danmark er et løbeland. Uanset om man tæller til søndagens motionsløb i den lokale skov eller til aftenturen gennem villakvarteret, er vi mange, der har taget løbeskoene på. Grundene til at løbe er lige så forskellige som løberne selv. Nogle nyder simpelthen glæden ved bevægelsen og roen i at være alene med sine tanker. Andre foretrækker at løbe i selskab, hvor en god sludder undervejs gør turen til et socialt pusterum snarere end en pligt. Nogle søger udfordringen – den næste distance, det næste personlige rekordforsøg – mens andre løber, fordi hverdagen er for presset til at binde sig til faste træningstider i en tennis- eller håndboldklub. Løb kan man passe ind, når det passer én selv. Og så er der selvfølgelig dem, der løber, fordi de ved, at det er sundt – både for kroppen og for hovedet.
Hvem løber?
Der findes efterhånden mange analyser og opgørelser over danske løbere: hvem de er, hvor tit de løber, og hvornår på ugen de foretrækker det. En rapport peger på, at der hvert år bliver arrangeret mere end 1500 organiserede løb rundt om i landet – fra store bynære motionsløb til mindre lokale arrangementer. Ifølge Danmarks Statistik var der sidste år lige under 70.000 løbere registreret i klubber, og af dem udgør kvinder næsten halvdelen. Dansk Atletikforbund har desuden en klar ambition om, at der om cirka syv år skal være 100.000 flere registrerede løbere i Danmark end i dag.
Men de officielle tal fortæller kun en del af historien. Oven i dem kommer et ukendt, men formentlig ganske stort antal “selvorganiserede” løbere – altså alle os, der løber, fordi vi kan lide det, uden at være tilknyttet en klub eller optræde i nogen statistik. Tæller man dem med, bliver billedet af Danmark som løbenation endnu tydeligere.
Stort salg af sportstøj
Med så mange løbere følger naturligt et stort forbrug af sportstøj. Det er nok ikke helt ved siden af at antage, at en betydelig del af det handler om store størrelser sportstøj til damer eller sportstøj til piger, som mange efterspørger, fordi udvalget netop dér ofte har været begrænset sammenlignet med standardstørrelser.
I byens gadebillede er det efterhånden helt almindeligt at se kvinder iført stramme løbebukser. Det kan godt være, at det aktuelle mode-look spiller ind, men uanset trend har de kvinder, der vælger sportstøj, truffet et fornuftigt valg rent praktisk. Sportstøj er behageligt at have på, det strammer ikke unødigt, og det er let at holde rent efter en sveddryppende træningstur. At det samtidig ofte kan købes uden at koste en formue, er en kærkommen bonus for husholdningsbudgettet. Et godt sted at handle er faktisk meget mere end ren sportstøj – det dækker hele garderoben til piger og kvinder med lidt ekstra sul på kroppen: https://www.arkuricurvy.dk/
Fra sportsgren til hverdagsgarderobe
Sportstøj er for længst blevet en fast del af vores samlede garderobe – ikke kun noget, man tager på til selve træningen. Det spænder i dag over alt fra ski-undertøj og tennistrøjer til flotte cykeljakker, praktiske træningsbukser, løbesko og sneakers. Det er faktisk svært at forestille sig nogen, der ikke ejer mindst én sports-T-shirt liggende i skabet. Kender du selv nogen, der helt har undgået det?
Ud over at være behageligt og funktionelt er sportstøj samtidig blevet moderigtigt. Forbrugerne kan vælge mellem talrige internationale og danske mærker, og branchen har specialiseret sig markant. Nogle brands fokuserer udelukkende på sportstøj til kvinder, mens andre designer kollektioner, der passer til begge køn. Enkelte mærker koncentrerer sig alene om børnetøj til sport og leg, mens sportstøj til mænd historisk har været udgangspunktet, som mange af de øvrige kategorier senere har udviklet sig fra. Det er en udvikling, der sagtens kunne fylde flere samfundshistoriske analyser om, hvordan tøj, køn og fritidsliv hænger sammen.
Sundheden som drivkraft
Grundlæggende er sportstøjets fremgang tæt forbundet med, at vi som samfund er blevet stadig mere bevidste om, hvor vigtig fysisk aktivitet er for både krop og trivsel. Vi ved, at løb kan bidrage til flere gode leveår, og vi ved, at det er en dårlig idé at lade kroppen sejle sin egen sø uden bevægelse. Den erkendelse præger i stigende grad også vores ferievaner: mange planlægger direkte ferier, hvor motion er en del af rejsen – det kan være skiferier om vinteren eller aktive ferier i sydens sol om sommeren.
Når hverdagen er presset, finder vi selv smuthullerne til at holde os i gang. En løbetur med den bedste veninde eller ven i løbet af weekenden, en hurtig tur før arbejde, eller en aftentur, når børnene er puttet – løb passer sig efter livet, ikke omvendt. Og netop den fleksibilitet er formentlig en stor del af forklaringen på, hvorfor så mange danskere – registrerede som selvorganiserede – bliver ved med at snøre løbeskoene og komme ud ad døren, uanset vejr og årstid.
