En svær tid at navigere i
Jeg ved ikke, hvordan du har det lige nu. Jeg ved kun, at jeg selv har det skidt. Jeg er ked af det, og jeg mærker tydeligt, at mit glade jeg er forsvundet et sted hen. Jeg kan simpelthen ikke finde det frem igen. Ikke i år, i hvert fald. Måske hænger det sammen med, at vi alle sammen – hver især og som fællesskab – er blevet trukket ind i en form for kollektiv vrede eller depression over at stå i en langvarig kamp mod coronavirusset. Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg tror, det spiller en stor rolle.
Mange råber
Jeg oplever, at næsten alle omkring mig er mere eller mindre frustrerede. Nogle er direkte vrede. De går på gaden, demonstrerer og råber højt for at blive hørt. De taler om frihedsberøvelse og om, at grundlæggende rettigheder bliver sat ud af kraft. De anklager regeringen for at være handlingslammet eller ligeglad. Set fra mit perspektiv er der ofte tale om borgere, som endnu ikke har accepteret, at vi lever i en usædvanlig og farlig tid. Vi står over for en virus, der reelt kan være dødsens farlig, og som vi stadig ikke forstår til bunds.
Så længe virusset kan mutere og potentielt blive endnu mere aggressivt, bliver vi nødt til at lære at leve med forsigtighed som en fast del af hverdagen. Det er langt fra behageligt at skulle forholde sig til restriktioner for, hvor mange man må samles med, eller hvordan en højtid som jul skal fejres – noget vi selv mærkede på egen krop for bare lidt over en måned siden. Men spørgsmålet melder sig alligevel: har vi reelt andre muligheder end at følge de råd, eksperterne kommer med? Jeg tror ærlig talt ikke, at vi har.
Det er let at blive fanget i en følelse af afmagt, når man hverken kan planlægge langt frem eller regne med, at næste uge ligner denne. Den usikkerhed slider på de fleste af os, uanset om man reagerer med vrede, tristhed eller bare en form for følelsesmæssig lammelse. Jeg tror, at netop denne uforudsigelighed er en stor del af årsagen til, at så mange – mig selv inklusive – har det svært lige nu.
Tid hos en psykoterapeut
Vi kan dog gøre noget ved vores egen jamren og dårlige humør, selvom vi ikke kan ændre på virusset eller de restriktioner, der følger med. Selv har jeg booket en tid hos en psykoterapeut i København, fordi jeg tror på, at det at tale åbent med en professionel om den vrede og frustration, jeg bærer rundt på på grund af denne besynderlige situation, kan hjælpe mig videre. Jeg håber på at få nogle konkrete redskaber og gode råd til, hvordan jeg kommer igennem denne periode uden at gå fuldstændig ned med flaget.
Jeg tror, det er vigtigt, at nogle af os formår at holde fanen højt, selv når det er svært. Ikke fordi vi skal lade som om, alt er fint, men fordi vi som fællesskab har brug for, at nogen viser, at det kan lade sig gøre at komme igennem en svær periode uden at miste sig selv fuldstændigt undervejs. Hvis blot én af os kan finde lidt overskud og dele det videre, tror jeg, det kan sprede sig som ringe i vandet.
Håb om bedre tider
Jeg tror på, at vi alle sammen, med lidt tålmodighed, opmærksomhed på egen trivsel og måske professionel hjælp, kan få det bedre – om ikke så længe. Det kræver, at vi tør se vores egne følelser i øjnene i stedet for at undertrykke dem eller lade dem vende sig til vrede mod andre. Jeg blev en del inspireret, efter at jeg havde læst denne, som satte ord på mange af de tanker, jeg selv har gået og båret rundt på uden helt at kunne formulere dem.
Måske er løsningen ikke at finde det gamle, glade jeg frem med det samme, men i stedet at give plads til, at det får lov at komme tilbage i sit eget tempo. Indtil da må vi hjælpe hinanden, tale sammen og huske på, at vi langt fra er de eneste, der kæmper med denne følelse lige nu.
